Forside » Komponister » Bjarke Moe
Bjarke Moe

Født i 1980. Han er uddannet cand. mag. i musikvidenskab ved Københavns Universitet 2006 samt studier ved Institut for Kirkehistorie, center for Kunst og Kristendom, ligeledes Københavns Universitet. Efter videre studier som doktorand i musikvidenskab ved Universität Greifswald, Tyskland, har han siden februar 2007 været ansat som ph.d-stipendiat ved Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, med et forskningsprojekt om musikkultur i 1600-tallet.

 

Som komponist er Bjarke Moe autodidakt, men har alligevel fået professionel anerkendelse for sit arbejde bl.a. i forbindelse med komponistkonkurrencen Holmboe i Horsens, hvor han i 2005 fik 2. prisen, og i 2007 blev tildelt både 1. prisen og publikumsprisen. Han blev medlem af Vesterbro Komponistforening i 2004.

 

Bjarke Moe har en alsidig produktion bag sig. Således findes der på repertoirelisten både kirkemusikalske værker, som naturligt er indgået i hans daglige virke som kirkemusiker, og verdslige værker, som er skrevet til div. koncertopførelser. Hans værkliste omfatter større vokal-, orgel- og instrumentalværker, samt sange og arrangementer.

 

Bjarke Moes musik er opført af bl.a.: Sankt Peders Koncertkor med dirigent Karsten Blond (Randers) og organist Prof. Ulrik Spang-Hanssen (Århus), Kammerkoret Hymnia med dirigent Flemming Windekilde (København), Folkekirkens Ungdomskors Landskor med dirigent Ole Faurschou og organist Kevin Laplante (Horsens), Kammerkoret Musica med dirigent Roland Haraldson (København), Pianist Thomas Goosemann (København), Cellist Tobias Wallin (København), Pianist Morten Poulsen (Helsingør), Organist Peter Jørgensen (København), Helligkors Kirkes børne- og pigekor med dirigent Susanne Hartmann Stæger (København)

Bjarke
Moe